Hvad kan man gøre for at reducere tomgang?
Når et lejemål står tomt og ikke generere indtjening er det i tomgang. Det betyder naturligvis at man mister lejeindtjening. Derfor bør man altid bestræbe sig på at have så lav tomgang som overhoved muligt. Her er nogle af de tiltag vi gør os i Kjøller Ejendomme A/S for at reducere vores tomgang:
Så snart lejemålet opsiges skal det gen-annonceres
Vi bruger de gængse boligsider samt vores ejetudviklet TilLeje.dk. Fordelen ved sidstnævnte er, at det er gratis for brugeren at kontakte os og det er gjort så nemt som muligt ved ikke at stille krav om brugeroprettelse eller andet. Det er helt klart boligsiderne der driver mange af henvendelserne fra potentielle lejere og det er vigtigt at man annoncerer lejemålet så snart opsigelsen kommer ind af døren. Mange udlejere får først begyndt annonceren af ledige lejemål når de nuværende lejere er flyttet ud. Hvis du vil minimere risikoen for tomgang skal du begynde arbejdet med udlejning så snart lejemålet bliver opsagt.
Gode billeder (og gerne video) på annoncerne
Mennesker er visuelle væsner. Derfor er det vigtigt at du har gode billeder og også gerne video for lejemålet. Foto og videoudstyr koster i dag ikke særlig mange penge og det har også gjort, at hvis man outsourcer fx. videoproduktion koster det helt ned til nogle få tusinde kroner at få lavet noget flot videomateriale. Du kan se nogle eksempler på vores YouTube kanal her.
Post på sociale medier
Vi har selv fået opbygget en god følgerskare på sociale medier. Særligt Facebook fungere godt for os når vi poster ledige lejemål. For ikke at “spamme” gør vi det dog typisk kun med lejemål som indledningsvis får stor opmærksomhed fra boligsiderne. Hvis det er ekstra trægt med henvendelser kører vi betalte annoncer på Facebook. Dem segmenterer vi ud til kvinder (højere engagement rate end mænd).
Reager på potentielle lejeres feedback
Vi har primært nyere boligudlejningsejendomme opført indenfor de senere år, men på nogle af vores ældre ejendomme er det særligt relevant at lytte til den feedback der kommer fra potentielle lejere der har kigget på ejendommen. Ofte er det de samme ting der skræmmer lejeren væk som man med fordel kan adressere.
Andre kreative tiltag
- Tilbyd nuværende lejere en findeløn for at få en ny lejer ind
- Tilbyd 0 kr. depositum (mod en grundig kreditvurdering)
Tomgangsmødeformat og KPI’er
Foruden ovennævnte tiltag afholder vi i vores organisation et tomgangsmøde hver cirka hver 14. dag. Her gennemgår vi en oversigt over aktuelle ledige lejemål og dem der er på vej til at blive ledige og lægger en plan med action points for hvad vi skal gøre for at reducere tomgangen yderligere. Vores Key Performance Indicators er følgende:
- Aktuel tomgang per d.d. [målt i hhv. procent og DKK]
- Reel tomgang per d.d., hvor genudlejede lejemål er modregnet i aktuel tomgang [målt i hhv. procent og DKK]
- Udlejet nu, men på vej til at blive tomgang [målt i DKK]
Du kan her læse mere om hvad tomgang er og hvordan tomgang beregnes.
Et godt værktøj til at holde styr på disse KPI’er er vores egetudviklet KPI Tracker som er gratis at bruge og laver nogle fine grafer over den historiske udvikling..
Hvad har du af gode erfaringer med at reducere tomgang? Del gerne dine tiltag, initiativer og erfaringer i kommentarfeltet forneden.