Først og fremmest synes jeg at  emnet er enormt spændende og jeg bruger meget af min tid på ejendomsinvesteringer. Derfor vil jeg også gerne dele ud af mine erfaringer, så andre kan få glæde af dem ligeså. Jeg bliver ofte spurgte om disse emner (nogle mere end andre) og jeg har savnet at kunne henvise til noget hvor jeg går mere i dybden. 

Egentlig har jeg en Ask-Me-Anything (AMA) hvor nogle af disse spørgsmål oprindelig oprinder fra, men da emnet om ejendomsinvesteringer er så omfattende, besluttede jeg mig for at skille det ud som sin egen separate side. 

Og så skal jeg også være ærlig; Nogen gange så giver det dybere og mere forankret indsigt når man tager sig tid til at sætte sine tanker på skrift, fremfor at have dem flyvende rundt i hoved. I hvert tilfælde for mig.

Derudover håber jeg en dag at kunne konvertere de bedste indlæg til en praktisk håndbog i FAQ format som kan udkomme i fysisk print. At skrive en bog kan til at begynde med virke som et stort bjerg at bestige, men ved at bryde det ned i mindre elementer er det pludseligt meget mere overskueligt. Det er lidt som det gamle ordsprog: Hvordan spiser man en ko? Én bid af gangen. 

Jeg håber du kan bruge denne FAQ hjemmeside og hvis du har nogen spørgsmål du ønsker besvaret, skal du være velkommen til at kontakte mig.